Minikonfirmand for østre afdeling af Søren Kanne-skolen
Onsdag den 22. februar starter minikonfirmand for 3. klasserne på østre afdeling. Grenaa Sogn inviterer til at lære om den kristne tro og byens 2 kirker igennem bibelens fortællinger, sang, drama og kreative aktiviteter. Det tager et par timer og foregår over 8 onsdage, hvor børnene bliver hentet med bus fra skolen umiddelbart efter endt skoledag og bragt tilbage efterfølgende.
Forventeligt starter tilbuddet for 3. klasserne fra Norddjurs Friskole den 26. april.