Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Kvindernes Internationale Bededag i Grenaa Frikirke

06
MAR

Dato Fredag d. 6. marts 2020, Kl. 17:00 til kl. 21:00

Kvindernes Internationale Bededag

Fredag 6. marts kl. 17.00

Kvinder fra Zimbabwe fortæller og leder i bøn

Fredag den 6. marts er det her i Danmark Kvindernes Internationale Bededag, ligesom det er i langt de fleste af verdens lande. I Danmark er bededagen blevet fejret siden 1928.

I Grenaa afholdes den i Grenaa Frikirke (Østergade 37) fra klokken 17.00. Efterfølgende er der fællesspisning med zimbabwisk mad. Aftenen er arrangeret i et samarbejde mellem Den Katolske Kirke, Grenaa Frikirke og Grenaa Sogn – alle er velkommen, også mænd!

Hvert år er et nyt land i fokus. Bønnekæden jorden rundt er det vigtigste ved dagen, men det er også vigtigt at lære om andre lande og få en baggrundsviden fra landets egne folk og dermed en bedre forståelse for landenes befolkninger og deres situation.

Temaet i år er: ”Rejs dig! Tag din båre og gå!” Materialet til gudstjenesten, der bruges over hele verden, er udarbejdet af kvinder fra alle kirkesamfund i Zimbabwe ud fra noget af det, der skete, mens Jesus vandrede omkring på jorden. Forskellige kvindestemmer fortæller i gudstjenesten om deres land og om de præcise udfordringer, de har i hverdagen. Kvindernes Internationale Bededag opfordrer os til at stå sammen i bøn og handling med kvinderne, ja med hele befolkningen i Zimbabwe.

Ved gudstjenesten samles der også ind til to projekter, der især tilgodeser kvinder og børn, så medbring gerne penge til dette og et mindre beløb for maden. Indsamlingsprojekterne er Brødrekirkens ”Star Mountain”, som er et kristent center på Vestbredden, der drives af palæstinensere, for børn og unge både muslimer og kristne, og det andet er børnehjemmet ”Father’s Home” i Ghana, som støttes igennem Missionsforbundet.

Mere information på: www.kvindebededag.dk

Sognepræst Sigrid Marcussen vil forestå gudstjenesten.

Ophavsret: