Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Indvielse af Pilgrimsruten i Fornæs Pastorat

Dato
Fredag d. 1. juli 2022, Kl. 15:00 til kl. 16:30
Sted
Grenaa Kirke, Torvet 1, 8500 Grenå

Indvielse af Pilgrimsruten

Fredag 1. juli kl. 15.00 i Grenaa Kirke

Denne fredag åbner Pilgrimsvandringen "Sankt Gertruds Sti" ved Grenaa Kirke. 

Ruten er blevet udarbejdet gennem et samarbejde på tværs af flere menighedsråd i Fornæs Pastorat 

I forbindelse med den officielle åbning vil der være en større ceremoni med taler /musik og snoreklipning m.m.

Der arbejdes stadig med de sidste detaljer. Det endelige program for dagen vil blive annonceret på kirkesiden i lokalavisen.  

Denne Pilgrimsvandring udgår fra Sankt Gertruds Kirke i Grenaa, der i daglig tale kaldes Grenaa Kirke. Sankt Gertrud var blandt andet kirkebyggerenes og de rejsendes beskytter. Hun var kendt for at holde hånden over dem, der færdedes på rejse. Af samme grund vænnede man sig til Sankt Gertrud for at få hjælp på rejser både her i livet, men også på den sidste rejse efter døden. Sankt Gertruds Sti er en Pilgrimsrute på ca. 80 km., der går mellem 14 kirker, 1 kirkeruin og 1 kirkeskov i Fornæs Pastorat. 

Ruten er delt op i 16 etaper. Etaperne går fra kirke til kirke. Langs ruten finder du også unikke kulturhistoriske steder. Du kommer primært til at gå ad gamle historiske stier, småveje, gennem skove, samt langs klinter og strande. På din Pilgrimsfærd møder du således områdets forskellige landskaber. Vi håber din vandring vil give anledning til refleksion og eftertanke.