Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Spaghettigudstjeneste i Grenaa Kirke

Dato
Onsdag d. 27. oktober 2021, Kl. 17:30 til kl. 19:00
Sted
Grenaa Kirke, Torvet 1, 8500 Grenå
Medvirkende
Kenneth Sørensen

Spaghettigudstjeneste

Sognepræst Kenneth Sørensen

Kirke- & kulturmedarbejder Jakob Nejsum 

Kom til gudstjeneste og spisning når høsten er høstet, bladene falder af træerne, og i november når julen står for døren!

Konceptet er det samme, som efterhånden er gået hen og blevet en hyggelig tradition for mange børnefamilier.

Vi mødes den sidste onsdag i måneden klokke 17.30 i Grenaa Kirke, hvor vi har en lille mini-gudstjeneste sammen. (Undtagen september som er den næstsidste onsdag!)

Gudstjenesten er børnevenlig med gode fortællinger og inddragelse af alle. Ofte deltager minikonfirmander fra 3. klasse også; måske har de pyntet kirken, måske de spiller lidt teater. 

Mini-gudstjenesten varer ca. en halv time, hvor vi naturligvis også synger sange og salmer sammen. Vores nye organist Ulf Espelund Klausen spiller på det fine orgel og nogen gange synger juniorkoret måske også.

Efter gudstjenesten begiver vi os til sognegården og spiser pasta med kødsovs lavet af frivillige.

Senest kl. 19.00 er vi færdige og alle kan gå hjem og blive lagt til ro i rette tid, efter en stund med ”føde” til både krop og sind. 

Gudstjenesterne bliver lavet i et samarbejde mellem kirke- og kulturmedarbejder Jakob Nejsum og sognepræst Kenneth Sørensen.