Forårskoncert med Grenaa Koret i Grenaa Kirke

Forårskoncert med Grenaa Koret i Grenaa Kirke

Forårskoncert med Grenaa Koret i Grenaa Kirke

Onsdag 7. maj 2025, kl. 19:30 - 20:30
Grenaa Kirke, Torvet 12, 8500 Grenå
Grenaa Koret

Forårskoncert med Grenaa Koret i Grenaa Kirke
Onsdag 7. maj kl. 19.30 

Forårskoncert i besættelsens tegn


Når Grenaa Koret onsdag 7. maj kl. 19.30 lukker op for stemmerne til årets forårskoncert vil det være tydeligt, at det bare to dage før, nemlig 5. maj var 80 års dagen for Danmarks befrielse i 1945 fra den tyske besættelse.

Repertoiret ved forårskoncerten vil byde på sange og værker, som på en eller anden måde knytter sig til besættelsestiden. Her vil være fædrelandssange som ”Danmark nu blunder den lyse nat” og ”I Danmark er jeg født”, sange som fik stor betydning under besættelsen. Her vil være sange af Poul Henningsen, som havde stor betydning under besættelsen og med melodier af Kai Normann Andersen, en af Danmarks fineste komponister. Også Kai Munk, som blev et symbol for modstanden mod nazismen, og som betalte den højeste pris, er repræsenteret med den fine ”Den blå anemone”
Også fællessangene, som der selvfølgelig vil være flere af, bærer præg af 40’erne, blandt andet med ”En lærke letted”.

Koncerten kommer også til at indeholde ”almindelige” forårssange og nyere rytmiske sange som ”Lyse nætter”, ”Ud under åben himmel” og ”Gi’ os lyset tilbage”.

Koret arbejder også videre med satser fra Faure’s rekviem og et par stille aftensange til at gå hjem på bliver det også til.

Koret har i de senere år fået opbygget et stort og medlevende publikum i Grenaa Kirke, og koret, der igen er under ledelse af Bent Larsen, håber på 7. maj at kunne holde fast i den gode tradition.

Koncerten er gratis

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed